Vejledning
Her starter fortsættelsen af familiehistorien med beskrivelse af ølbryggerfamiliens børn (3. GENERATION - fra os). Vi forlader altså ølbryggeriet
og Løgumkloster.
Vi forsøger nu at svare på spørgsmålet: ”Hvad blev der egentlig af børnene fra Schulz-Løgumkloster-familien,
(1) Abeline
(2) Mette Marie ’Metha’
(3) Nicolai
(4) Anton
(5) Andreas
(6) Marie Dorthea ’Mie’).
Vi har tildelt hver af børnene deres egen hovedmenu/-fane! Navnene på hovedmenuerne/-fanerne
en kombination af efternavn (efter bryllup for pigernes vedkommende) efterfulgt af den lokalitet, hvor de bor det meste af deres
liv. Eksempel: (1) Abelines menu/fane hedder fx LORENZEN, BREDEBRO fordi, hun bliver gift Lorenzen og bor det meste af sit liv sammen med manden Laust Lorenzen i Bredebro.
(1) Abeline får imidlertid mere omtale i en særlig ekstra hovedmenu, nemlig ABELINES DAGBOG. Her behandles hendes egen omfattende dagbog.
Navnene på alle underliggende faner er følgende:
Hovedmenuernes/-faners navne
(1) LORENZEN, BREDEBRO
ABELINES DAGBOG
(2) ROOST, METTE MARIE
(3) NICOLAI, AMERIKA
(4) SCHULZ, ANTON, LGKL
(5) SCHULZ, HELLEVAD
(6) DAU, DYBØL
- KILDER
- EFTERSKRIFT
- SIDSTE NYT
-
Lidt om historiske omstændigheder
Undervejs i vores beskæftigelse
med de seks børns skæbner, kan man ikke undgå at lægge mærke til, hvor stor og altafgørende en indflydelse 1800-tallets religiøse vækkelse får for disse børn.
Mange vil under læsningen helt sikkert undere sig over, hvor voldsom, succesrig og gennemgribende den religiøse vækkelse var på den tid. Helt naturligt stiller man sig selv spørgsmålet:
”Hvad er forklaringen på, at vækkelsen var så succesfuld på netop dette tidspunkt i Nordslesvig?”.
De enkle entydige svar på succesen findes
ikke, men vi kan måske komme lidt tættere på et svar, ved at kigge tilbage på de.
-
Pietismen
Et vigtigt element er at Slesvig-Holsten i 1700-tallet og 1800-tallets første halvdel blev præget af pietismen. Heri ligger en mere følelsesbetonet tilgang til troen end i den gamle mere strenge ortodokse lutherske tilgang.
Måske noget af ”klangbunden” for en personlig involvering i trosspørgsmålet blev lagt i pietismens tid?
Her følger et afsnit om Brorson og Brødremenigheden
i Christiansfeld, som ikke er færdigskrevet!
Hovedtræk i 1800-tallets generelle historie
Den verden, som vores Schulz-Løgumklosterfamilie vokser op i, er
på ret mange områder temmelig meget anderledes en den verden, vi kender i dag.
1800-tallet er tiden, hvor Europa såvel som Danmark for alvor bliver sig historisk bevidst.
Interessen for det historiske og det nationale ser vi bl.a i etablering af et nationalt museum i København. Interessen for det nationale og det historiske afspejles i kulturlivet. Oehlenschläger digter om guldhorn, B.S. Ingemann skriver historiske
romaner og H.C. Andersen skriver fx fædrelandssangen ”I Danmark er jeg født” osv.
1800-tallet er også tiden, hvor oplysning bliver sat i system. Alle
danske børn både piger og drenge skal nu lære at læse og skrive (skoleloven af 1814), og i skolen skulle uddannelse og dannelse gå hånd i hånd.
B.S. Ingemann skriver i den anledning bl.a. 7 morgensange og 7 aftensange til skolens børn, H.C. Andersen skriver eventyr for både børn og voksne osv.
Oplysning
og dyrkelsen af nationen (fædrelandet) og det danske sprog, (modersmålet) fletter sig ikke kun ind i romantikkens kulturliv på "Det Kongelige Teater" men også kirkelivet. Især i Grundtvigs salmer ser man det, og nu må man
også gdot sætte dannebrog på juletræet, for nu at sige det meget kort.
Det er især N.S.F. Grundtvig, som i kirkekredse for stor folkelig
gennemslagskraft. Han forstår at kombinere uddannelse, oplysning og åndelig oplivelse ved dyrkelsen af den særlige ”danske folkeånd”, som han kaldte det. Der er flere udløbere af Grundtvigs virke, nemlig hans teologi
og salmerne men også grundlæggelsen af de første folkehøjskoler (igen: et særlig dansk(!) fænomen).
Lidt
over midten i 1800-tallet sker den store katastrofe. I 1864 erklærerer Danmark krig mod Preussen og taber. Katastrofen ved Dybbøl betyder kort tid derefter, at Slesvig-Holsten og Lauenburg med et bliver en del af Tyskland. Det vi kender i dag
som Sønderjylland bliver en del af de tyske kejserrige.
Her er kimen til et svar på vores spørgsmål. Adskillelsen fra Danmark fik rigtig
mange konsekvenser af både af praktisk, politiske og kulturel art. Alle danske kulturstrømninger fik en brat ende for de mennesker, som boede syd for Kongeåen. For dem forsvandt logiken og mulighederne iøvrigt for at dyrke det nationale.
Unge mænd skulle nu aflægge troskab mod den tyske kejser og ikke den danske konge fx . Der skulle nu undervises på tysk i skolerne, præsterne
skulle prædike på tysk (i byerne ihverfald) og embedsværket blev styret fra Tyskland.
Der opstod med andre ord flere dilemmaer. Grundtvigske ”danske folkeånd”
kunne ikke dyrkes her, og den grundtvigianske del af kirkelivet får næste umulige vilkår for overlevelse. Først hen mod slutningen af århundredet ser man en lille opblomstring af Grundtvigske frikirker i Nordslesvig.
I det danske kirkeliv fandtes imidlertid også en anden stærk bevægelsen, nemlig Indre Mission med præsten Vilhelm Beck i spidsen. I 1861
blev hans ”Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark” grundlagt. Denne forening havde formået at oprette forbindelser til Nordslesvig i 1860’erne inden 1864-krigen, men også disse forbindelse blev svækket alvorligt
at krigsudfaldet.
Der skulle gå en rum tid – ca. to årtier- før noget organiseret dansksproget kirkeliv igen dukkede op i Slesvig, nemlig
i 1886.
1868; "Gudsrigets Fremme"
Kigger man nærmere efter, var der dog forløbere. (1) Præster og lægfolk med forskelligt nationalt sindelag (Bjolderup-præsten Jørgen Michaelsen var hovedinitiativtager) igangsatte et missionsarbejde i 1868. Foreningen kaldte sig ”Kirkelig Forening for Guds Riges Fremme i Slesvig”,
og de søsatte også det første dansksprogede opbyggelige blad i Nordslesvig. Det hed ”Elias”.
1875; "Evangelisk-Luthersk Missionsforening for Nordslesvig"
(2) Et tilsvarende vækkelsesarbejde så dagens lys i 1870’erne. Rinkenæspræsten Emil Wacker oprettede ”Evangelisk-Luthersk Missionsforening for Nordslesvig” (1875), og deres blad fik navnet
”Kirkeligt Søndagsblad” – også dansksproget.
(3) Et tredje initiativ kom fra Aaberaapræsten Hans Tonnesen. Han
var kendt som en dygtig vækkelsesprædikant inspireret af den tyske erfaringsteolog professor Friedrich R Frank (fra Erlangen). Hans Tonnesen tog initiativ til endnu et blad, nemlig ”Sædekornet”, som snart blev
et populært opbyggelsesskrift i store dele af Nordslesvig.
Sædekornets læsere, var ikke blot læsere, men også økonomiske støtter af det
sociale arbejde og herunder især Diakonissestiftelsen i Flensborg, et organiseret (bl.a. ydre-) missionarbejde i Brecklum (Sydslesvig) og Nordslesvigsk Asylforeningen. Sidstnævnte tog sig at skaffe
plejefamilier til udsatte børn, og drev et børnehjem.
1886; "Kirkelig forening for Indre Mission i Nordslesvig"
Jorden
var således ”gødet”, da den tabte forbindelse til Danmark bliver genoprettet. Vilhelm Beck taler ved et årsmøde i den Slesvig-Holsten og slår til lyd for et samarbejde mellem præster og lægfolk
som en effektiv vej til genoplivelse af den lutherske folkekirke og en måned senere i nov. 1886 stiftes den slesvigske udgave af IM i Danmark under navnet ”Kirkelig Forening for Indre Mission i Nordslesvig”.
Året efter kommer Vilhelm Beck tilbage ved 1. års festligholdensen for grundlæggelsen, og i sin ”vækkelsestale”, som blev mødt med stor begejstring i øvrigt,
kommer han med en karakteristisk advarsel om ikke at blande sig i den nationale strid. Igen en understregning af, at det tyske styre holdt skarpt øje med, at der ikke kom dansk nationalsindede tilbøjeligheder
ind af bagdøren.
Bestyrelsen for den nye forening kom til at bestå af fem præster og to lægmænd (alle født i Nordslesvig) nemlig: Pastor
Nicolai C. Nielsen (som blev formand i en menneskealder lidt senere), Højrup (førte formand), Hans Tonnesen (sekretær) og pianofabrikant Peter Jacobsen, Haderslev (kasserer). De
øvrige medlemmer var baron Jaspar von Oertzen, præsten Heinrich Lawaetz, Ulkebøl, Carl Obbarius, Hammelev, og Rudolph Bahnsen, Bylderup.
Denne nystiftede Indre Missionske forening får stor udbredelse og succes ud over det sædvanlig, og i meget litteratur om emnet taler man om den
store vækkelsestid fra 1890’erne til og med 1. verdenskrig.
En af de mest pædagogiske måder at vise, hvor stor en succes IM-vækkelsen var,
er ved at vise en graf over, hvor mange missionshuse der blev bygget hvornår (Danmark incl. Nordslesvig).